Rom. 10v.9 For hvis du med din mund bekender, at Jesus er Herre, og i dit hjerte tror, at Gud har oprejst ham fra de døde, skal du frelses.
En af de doktriner der udfordres i vores moderne verden med dens selvvalgte åndelighed er sandheden om Jesu ejendomsret over ethvert menneske. Alene at jeg tillader mig af sige, at Jesus har ejendomsret over ethvert menneske vil lyde voldsomt krænkende på nogle. Sandheden er, at vores kristne tro er under voldsomt pres i disse år, hvor man i kristne menigheder taler om at nutidens mennesker er meget åbne for det åndelige, og at kirken må være klar til at møde denne udfordring. Man oplever, at selv i sådan en tid, er det svært at få kirkerne fyldte med hengivne disciple. Vi lever i en tid, hvor selv meget overbeviste kristne søger at definere sin egen åndelighed, og det er tragedien. Jeg var for nylig til en sammenkomst, hvor jeg mærkede, at min person pludselig blev voldsomt interessant, fordi man vidste, at jeg er frikirkepræst. Pludselig var der én, der prikkede mig på skulderen og spurgte mig, om jeg ikke lige kunne vende stolen og sætte mig over til et andet bord. Det første jeg blev spurgt om var, om jeg troede på engle. Da jeg svarede ja, kom jeg ind i en meget interessant samtale, der også indeholdt et spørgsmål om virkningen af det profetiske iblandt mennesker. Personen der rettede spørgsmålet forklarede mig, hvordan vedkommende oplevede at gå forbi mennesker og så have en fornemmelse af, at de var syge. Jeg fortalte lidt om det profetiske i vore liv, og om hvordan man burde følge op på en sådan situation ved at spørge til de pågældende mennesker og så efterfølgende tilbyde sin forbøn. Dette blev opfattet som meget grænseoverskridende, men jeg tror ikke nødvendigvis, det blev afvist som værende en umulighed. Da jeg under samtalen blev mere frimodig og begyndte at tale om den nye fødsel, og at Jesus bør blive Herre i vore liv, mærkede jeg tydeligt, at mange trak sig. Nu var det ikke længere det profetiske, helbredelser og engle, der var temaet, men evangeliets kerne: Jesus som Herre. Dette emne var ikke interessant, og samtalen ebbede lige så stille ud.
Vi lever i en tid, hvor mennesket sætter sig selv i centrum. Mulighederne for det enkelte menneske har aldrig været større og tilbuddet om, hvad du kan bruge dit liv til er enormt, så den gamle slanges fristelse om at gøre sig uafhængig af Gud ligger lige om hjørnet. Men det sker, som så meget andet, han har på dagsordenen over tid, og kommer derfor umærkbart snigende ind på en kristenhed, som ikke i tilstrækkelig grad agter på og i mange tilfælde slet ikke forstår den profetiske tjeneste.
Jeg forventer en tid, hvor den profetiske åndsfyldte menighed må lægge en ny grundvold i det gamle kristne Danmark og på ny forkynde For hvis du med din mund bekender, at Jesus er Herre, og i dit hjerte tror, at Gud har oprejst ham fra de døde, skal du frelses. Og jeg forventer en tid hvor denne forkyndelse vil blive stadfæstet med undere og tegn.