Hvad sker der i vort land i disse år, og hvilke konsekvenser får politiske beslutninger for kristne, der mener noget med deres kristenliv, og som tror på Bibelen som rettesnor for liv og trivsel? I forsommeren trådte den meget omdiskuterede lov om homofile og lesbiskes ret til ikke blot at få kirkens velsignelse af deres forhold, men også deres ret til at blive viet og kalde sig ægtepar i kraft. En umyndiggørelse og et ophør af bibelsk relevans for den Danske Folkekirke som institution blev en realitet. I går kunne jeg så læse om, at Radikale Ungdom foreslår en lovgivning, der anerkender polygami (flerkoneri). En glidebane, som bare bliver glattere og glattere.
Hvad betydning har det for den levende kristendom nu og i fremtiden? Før jeg kommer ind på de konsekvenser, som vi i fremtiden må forholde os til, vil jeg gerne lige ridse den kulturændring op, der er sket de sidste 30 år i Danmark.
Det er godt 30 år siden, at jeg blev en bekendende kristen. På det tidspunkt var åndeligheden i Danmark på nulpunktet. Videnskaben var den eneste autoritet i den brede befolknings forestillingsevne om livets oprindelse og mening. Så er der sket det, at østens religioner og mystik har holdt sit indtog i Danmark, så der er opstået en åndelighed, der ligner oldtidens gnosticisme(blandingsreligion). Mange i dag synes ikke, det er mærkeligt at bekende sin tro på Jesus Kristus. De synes heller ikke, det er mærkeligt, hvis der tilbydes bøn for forskellige menneskelige problemstillinger, og bøn for syge er fuldt ud accepteret af mange mennesker i dag.
Flere af de love, som politikerne vedtager i disse år, er imod sund bibelsk opfattelse og forkyndelse, og lige så langsomt bliver disse love selvfølgeligheder i den brede befolkning, så de kristne lige så langsomt bliver opfattet først som mærkelige, dernæst besværlige, og til sidst farlige, og så er vejen åben for en lovgivning, der til sidst forbyder den levende kristendom, fordi man vil mene, at den er fundamentalistisk og samfundsfarlig.
For ca. 30 år siden da jeg som nykristen sad på en gudstjeneste i Pinsemenigheden ”Tabor” i Svendborg lød der en profeti: “Der kommer et skel mellem levende og døde kristne. Opgøret vil stå mellem humanisme og kristendom.”
Det er dette opgør, som i disse dage træder tydligere og tydeligere frem.